Denne unikke bolig forener æstetik, funktionalitet og håndværk i særklasse - et hjem, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Her er der tænkt over hver en detalje med fokus på lysindfald, rumforløb og materialer af højeste kvalitet.
Man bydes velkommen i en rummelig entré med akustikpaneler i valnød og indbyggede skabe, som skaber et elegant førstehåndsindtryk. Herfra åbner boligen sig op mod et imponerende køkken-alrum og stue i ét, hvor store vinduespartier inviterer både haven og dagslyset ind.
Køkkenet er et snedkerbygget mesterværk fra Copenhagen Project - udført i valnøddetræ med bordplade i massivt rustfrit stål og integreret Quooker med både isvand og danskvand. Hvidevarerne er fra eksklusive Gaggenau, og induktionspladen har indbygget emhætte. Som en særlig finesse har sælger fået monteret sydvendte vinduer ved køkkenet, så man kan nyde udsigten til domkirken, mens maden tilberedes. Fra køkkenet er der adgang til bryggers med indbyggede skabe samt til et af boligens værelser. Entréen leder desuden til det ene af boligens to badeværelser - begge stilfuldt indrettede med armaturer i høj kvalitet. I hele boligen er der lagt børstede plankegulve i grafitgrå eg, som sammen med det arkitekttegnede lysdesign skaber en varm og eksklusiv atmosfære.
I forlængelse af stuen ligger endnu et værelse samt det rummelige master bedroom med walk-in closet og adgang til eget badeværelse. Her er der valgt Grohe Arene toilet og badeværelsestilbehør i børstet hard graphite - en gennemført detalje, der matcher resten af boligens udtryk. Det sidste værelse ligger i den nordlige ende af stuen og fungerer i dag som kontor eller gæsteværelse.
Udendørs venter en sydvestvendt have med fliseterrasse og overdækning fra taget - perfekt til både afslapning og gæstebesøg. I alle rum er der specialfremstillede gulv-til-loft-persienner, som fuldender boligens stringente og elegante udtryk. Derudover medfølger både skur og Lyngsøe carport.
Et hjem til den kræsne køber, der ønsker kompromisløs kvalitet, gennemtænkt arkitektur og en udsigt, man sjældent finder.
Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.