Snoldelev Bygade 35, 4621 Gadstrup

EFFEKTIV BØRNEVENLIG VILLA MED LUKKET HAVE OG DEJLIGE TERRASSER

KVARTERET: 

I bosætter jer i en mindre børnerig by med lukkede stisystemer til grønne områder og legeplads. I kan gå til daginstitutionen "Lærken", der er 600 meter til en stor Rema, mens I stiger på toget 1.500 meter herfra i Gadstrup, hvor I også finder skole og adskillige sport- og fritidstilbud. Der går skolebus for de mindste. Vil I på stranden er der 8 km. til Solrød strand, hvor I også finder S-tog. 10 minutter i bil så er I på motorvejen ved Roskilde, og kan være i Kbh. på under 40 minutter. 

EJENDOMMEN: 

Denne villa fra 1972, er effektivt indrettet med 4 værelser på 130 kvm. fra 1972. Den er ideel for både den voksende familie, og jer der søger et hus som er nydeligt og opdateret på flere områder, men som I også sagtens kan opdatere yderligere. Nu eller senere. e

I træder ind i en stor entre med parketgulv, som straks giver en rummelig følelse og tilbyder god garderobeplads til familiens overtøj og fodtøj. Hjertet i hjemmet er det moderniserede køkken, som er designet til både at være funktionelt og socialt med mulighed for at lave en lille lektiestation til børnene. Her er god arbejdsplads og masser af opbevaringsmuligheder bag de nydelige fronter som er i kombination af træ og hvid. Køkkenet er åbnet op mod stuen, hvor I har plads til både spiseområde og sofaafsnit - perfekt for familiehygge og med plads til gæster.

Stuens store vinduesparti sikrer et fantastisk lysindfald og har udgang til haven samt den store træterrasse mod vest, hvor de lange sommeraftener kan nydes i fulde drag. Fra køkkenet har I adgang til et rummeligt bryggers med egen indgang - ideelt og praktisk i hverdagene.

Villaen rummer hele fire værelser samt et oprindeligt badeværelse med tidstypiske blå klinker og badekar - perfekt størrelse til børnefamilien. Derudover findes et praktisk gæstetoilet med hvide klinker og møblement. Både bad og toilet er naturligvis med gulvvarme for ekstra komfort.

Energimærket C lover godt for husets isoleringsgrad og varmeforbrug, og det er synligt at vinduerne er blevet skiftet til energiruder. 

Dette er en bolig hvor I kan male og flytte ind, eller I kan modernisere yderligere efter jeres egne ønsker - nu eller senere.

Udenfor venter endnu flere oplevelser: Foran huset ligger en stor østvendt morgenterrasse - perfekt til morgenkaffen i solen. Haven orienterer sig mod syd og vest og byder på rig mulighed for at skabe jeres eget udendørs paradis efter egne ambitioner. Den store stenterrasse mod syd samt den imponerende træterrasse mod vest, inviterer til både afslapning og sociale arrangementer under åben himmel.

Til boligen følger desuden carport, et stort udhus/garage på 36 kvm. , samt et mindre udhus i husets sydgavl, som kunne blive til et fantastisk orangeri. 

villaen er et virkeligt godt bud på en bolig der kan det meste uden at koste det værste.  

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.