Horsekilden 12, Svogerslev, 4000 Roskilde

VELINDRETTET VILLA I BØRNEVENLIGE OMGIVELSER

KVARTERET:

Velkommen til denne velliggende villa, som med kun 800 meter til Roskilde byskilt, kombinerer det bedste af to verdener: fred og ro samt nem adgang til alle tænkelige faciliteter. I Svogerslev er alt hvad hjertet begærer indenfor rækkevidde: Skole (uden at krydse en eneste vej) institutioner samt fritids- og idrætsmuligheder ligger alle indenfor cykelafstand, sammen med Lynghøjsøerne's naturskønne område med gode bademuligheder. Løbe- og gåture kan nemt henlægges til Hyrdehøj Skov som starter 200 meter fra hoveddøren. 


EJENDOMMEN:

Denne klassiske villa fra 1966 fremstår indbydende med sine gule sten og i et plan, der udnytter boligarealet på 131 kvadratmeter optimalt. Boligen er indrettet med en stor stue, hvor et generøst vinduesparti sikrer et skønt lysindfald og udsigt over den velplejede vestvendte have, hvor eftermiddags- og aftensolen kan nydes i fulde drag.


Køkken/alrummet er samlingspunkt i hverdagen med glaskarnap for optimalt dagslys hele dagen igennem. Køkkenelementerne byder på god bordplads og er udført i et elegant og tidsløst design med hvide grebsfri fronter - perfekt for den madglade familie eller entusiastiske hobbykok.


Fra fordelingsgangen er der adgang til to rummelige værelser, som oprindeligt var tre. Dette giver nye ejere mulighed for nemt at genskabe den oprindelige planløsning alt efter behov. Det oprindelige badeværelse samt gæstetoilettet står velholdte med tidstypiske blå klinker, hvilket tilfører charme og karakter som matcher huset. 


Yderligere praktiske faciliteter inkluderer et bryggers med plads til vaskefaciliteter samt adgang til loftet for ekstra opbevaring. Ejendommen byder også på en meget anvendelig udestue - det perfekte sted at nyde de tidlige morgener eller sene aftener uanset vejret. Desuden findes et muret udhus samt carport, som indrammer en perfekt sydvendt solgård, hvor der altid er læ.


Denne bolig repræsenterer et glimrende hus på alsidig beliggenhed, der byder på rolige omgivelser med forskellige naturtilbud og samtidig nærhed til bylivets mange muligheder.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.