Morbærvej 21, 4000 Roskilde

STOR OG VELDISPONERET VILLA I ROSKILDE VEST

KVARTERET:
Villaen ligger i et meget roligt og trygt område ikke langt fra centrum, med naboer i alle aldre, men et område hvor specielt børnefamilierne søger mod. Det ligger også helt ideelt for dem, med kun fem minutters cykeltur til Sct. Jørgen Skole og flere daginstitutioner lige i nærheden. Herfra er der også kort afstand til Hyrdehøj, med gode indkøbsmuligheder og fitnesscenter. Naturen er også lige rundt hjørnet med Nationalpark Skjoldungernes Land, der byder på vandrestier og naturoplevelser i feks. Boserup Skov og langs fjorden. Af fritidsaktiviteter kan nævnes den korte afstand til Roskilde Golfklub og ikke mindst fjorden med alle dens tilbud. Kort fortalt kommer I til at bo lige i smørhullet mellem de oplagte bekvemmeligheder, da der er 20 minutters gang til både skoven, vandet og Roskilde centrum.

EJENDOMMEN:
Den velholdte og veldisponerede villa blev opført i 1963 og er placeret på en 1.035 kvm stor grund. Indenfor venter jer 206 kvm. bolig + 39 kvm. høj kælder. Men før I bevæger jer ind gennem døren, er det værd at bemærke den murede og isolerede, dobbelte garage, hvor I kan parkere bilerne, indrette værksted m.m.

Hjemmets hjerte er det åbne og indbydende køkken-alrum, som er med masser plads, og rig mulighed for at indrette sofahjørne ud over spisestue. Her er en hyggelig brændeovn og et flot parketgulv, som blev slebet og lakeret i 2015. Fra alrummet er der udgang til et elegant japansk-inspireret gårdhavemiljø, Køkkenet er i åben forbindelse med alrummet, har lyse fronter og masser af skabsplads. Husets store værelser er fordelt rundt i boligen, så en stor familie sagtens kan finde ro og privatliv i hverdagen.

I kan derfor finde to store værelser, som tidligere var 4 værelser, og et flot badeværelse fra 2014 i husets ene ende. Det er oplagt at arrangere forældreafdeling i modsatte ende, hvor et stort, marmorbadeværelse med hjørnejacuzzi følger med. I denne ende af boligen findes også endnu et stort værelse og en rummelig dagligstue, med brændeovn og udgang til den hyggelige udestue, som udvisker grænsen mellem ude og inde i mange af årets måneder.

Endelig indeholder boligen også en højloftet kælder, med egen indgang. Her findes et bryggers med vaskefaciliteter, et stort disponibelt rum samt et oprindeligt badeværelse med brus. Det er ikke svært at se anvendeligheden af denne underetage som eks. teenageafdeling, hjemmekontor m.m.

Turen slutter i den ugenerede og velanlagte have, som har to afdelinger. Den japanske gårdhave mod syd, og den anden med terrasse mod vest med adgang fra udestuen. I denne del er der et drivhus og indrettet flere solkroge/terrasser, så man altid kan finde læ.

Boligen har en fin disponering af de mange kvm., med store fællesrum og værelser, som nemt kan opdeles og/eller indrettes til hjemmekontor. En virkelig spændende og velholdt bolig, med flot energimærke og et tag fra 2015.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.