KVARTERET: Ejendommen ligger i et børnevenligt kvarter i Svogerslev tæt på grønne arealer, sportsaktiviteter og Svogerslev Sø, med cykelsti til skole, daginstitutioner samt indkøb i lokalt centermiljø. I cykelafstand ligger endvidere Roskilde centrum, Hyrdehøj skov og Roskilde fjord. I bil kan du komme til København på under 30 minutter.
EJENDOMMEN: Pæn og meget velholdt villa opført i 1967 beliggende på en dejlig 971 kvm grund direkte til områdets marker. Boligen rummer et samlet boligareal på 149 kvm plus en anvendelig kælder på 45 kvm. Boligen indeholder entré med adgang til 3 gode værelser, et badeværelse med kar holdt i lysegrå klinker, et separat toilet. Desuden er der adgang til en stor og lys stue med god plads til sofa og spisearrangement og med lyst parketgulv. Køkken-alrummet er med kogeø og her er der god plads til spisebord og måske et kontorhjørne samt en udgang til en dejlig sydvendt udestue. Fra denne kommer man til terrassen og den stor og dejlige have. Taget er skiftet i 2001.
Kælderen fremstår tør, højloftet og meget anvendelig. Her er stort rum med flotte lyse gulve og adgang til et disponibelt rum. Til ejendommen hører desuden en carport 21 kvm heraf indbygget udhus på 7 kvm.
Dette er en virkelig god familievilla på en dejlig grund kun få minutter fra Roskilde midtby!