Odinsvej 13, 4000 Roskilde

CHARMERENDE ET-PLANS RÆKKEHUS MED KÆLDER OG SKØN HAVE

KVARTERET:

Glæd jer til et meget attraktivt kvarter på “Gudevejene”, som er placeret ved Kongebakken, der sikrer lyse og luftige omgivelser. Tilmed får I kig til fjorden, domkirkens spir og byens parker. Herfra finder I bus, indkøb, skole og daginstitution inden for 750 meter. Cyklen fører jer hurtigt til RO’s Torv og centrum, mens Byparken, Folkeparken og Roskilde Fjord sætter tempoet ned med afslapning i naturskønne omgivelser. Endelig får I nem adgang til Roskilde Station.


EJENDOMMEN:

Når du træder ind i huset, mødes du af en lys og indbydende entre, der giver adgang til alle husets rum. Det rummelige køkken byder på masser af plads til madlavning og opbevaring. De to gode værelser er perfekte til soveværelse og børneværelse, hjemmekontor eller gæsteværelse. Den store stue er husets hjerte, hvorfra der er direkte udgang til en skøn terrasse og haven. Her kan du nyde et imponerende kig til Roskilde Domkirke og generelt et godt udsyn over området. Badeværelset er nyere og moderne indrettet.


Huset har en stor, tør kælder, som er praktisk inddelt i fire rum. Herunder findes et bryggers med vaskefaciliteter, og det største rum har direkte udgang til haven. Denne ekstra plads kan bruges til opbevaring, hobbyrum eller noget helt tredje efter dine behov.


Den nydelige have er et kapitel for sig. Her er flere hyggelige kroge, hvor du kan nyde roen og udendørslivet. På bagsiden af huset findes både et skur og en carport, som giver gode opbevaringsmuligheder og beskyttelse til bilen.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.