Strandparken 63, Himmelev, 4000 Roskilde

EJENDOM I HJERTET AF HIMMELEV PÅ STILLE VILLAVEJ

KVARTERET:
ejendommen ligger i hjertet af det eftertragtede Himmelev i et stille område hvor kun vejens beboere færdes. I disse rolige omgivelser kan områdets børn frit cykle den korte vej til skolen.
Endvidere er der via stisystem en kort gåtur til vandet og det hyggelige havnemiljø og de rekreative grønne parker. Fra ejendommen er der 5 minutters gang til daginstitution og på cykel få minutter til Roskildes bymidte. I området findes desuden indkøbscenter og gode busforbindelser.

EJENDOMMEN:
Nydelig ejendom fra 1965 med et samlet boligareal på hele 186 kvm hvilket blandt andet også gør ejendommen oplagt til familien med 3 til 4 børn.
Med en fin placering midt på grunden har man her rig mulighed for at finde en skøn plads i solen og nyde den velplejede have. Grunden er 794 kvm.
Ejendommen byder på et pænt og praktisk køkken med direkte adgang til spise- og opholdsstuen. Her har man blandt andet mulighed for at åbne mere op og skabe et fint køkken alrum. Fra stuen har man desuden udgang til en sydvendt overdækket terrasse på hele 25 kvm.

Ejendommen rummer desuden et stort værelse som oprindeligt var opdelt i 2 lidt mindre værelser, flisebadeværelse med kar, yderligere et stort værelse samt et stort alrum, der i dag fungere som ejendommens tv-stue. Her vil man evt. også kunne etablere endnu et værelse alt efter behov. Fra rummet har man direkte udgang til en vestvendt terrasse. I forlængelse af rummet kommer man til forældreafdelingen med stort garderobeareal, eget badeværelse samt rummeligt soveværelse.

Ejendommen byder desuden på 31 kvm carport samt 6 kvm udhus.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.