Grønager 18, Gevninge, 4000 Roskilde

EJENDOM MED STOR VINKELSTUE OG 4 SOVEVÆRELSER PÅ LUKKET VILLAVEJ

KVARTERET:
Ejendommen er beliggende i hjertet af Gevninge ikke langt fra fjorden (Lejre Vig) og Borrevejle Skov samt under 10 minutter til Herslev Strand. Gevninge er en hyggelig landsby kun 12 minutters kørsel fra Roskilde, som byder på et dejligt nærmiljø med gode indkøbsmuligheder blandt andet med en helt ny Rema1000 på vej, institutioner, skole og et væld af fritidsaktiviteter. Rådhuspladsen nås på cirka 40 minutter via den nærliggende motorvej og der er buslinje til Roskilde St. 4 gange i timen - morgen og aften.

EJENDOMMEN:
Denne etplansvilla, anno 1968, er fordelt på 155 kvm. og er beliggende på en 768 kvm. grund med tilhørende 28 kvm. carport samt udhus. Fra entréen er der adgang til fordelingsgang med adgang til gæstetoilet, stor opholdsstue samt bryggers med vaskefaciliteter og eget indgangsparti. Ejendommen indeholder køkken, spise- og opholdsstue med udgang til overdækket vestvendt terrasse, i den ene ende af huset, hvor der i modsatte ende er placeret 4 rigtig gode og rummelige værelser. Her er ligeledes placeret et stort badeværelse med separat brus.

Haven ligger helt rigtigt med god mulighed for at nyde solen hele dagen. Der er desuden fint redskabsskur til cykler og haveredskaber og der er hele 2 muligheder for parkering af flere bilen eller sågar en separat trailer p-plads.

Indflytningsklar ejendom, som er et perfekt køb for familien der blot ønsker at rykke direkte ind og ville bo i et lukket villakvarter med legekammerater lige rundt om hjørnet.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.