Himmelev Bygade 41A, Himmelev, 4000 Roskilde

225 M² HALVT DOBBELTHUS MED SJÆL OG MODERNE KOMFORT

(På fremvisninger er der parkering ved Himmelev Kirke)

Dette smukke halvt dobbelthus på hele 225 kvadratmeter forener på fineste vis historisk charme med moderne komfort. Ejendommen er oprindeligt opført i 1890 og blev gennemgribende ombygget og opdelt i to lejligheder i 2014 - hvoraf denne udgør den største. Med sin attraktive beliggenhed midt i Himmelev, tæt på indkøb, skoler og grønne områder - og med kig til Himmelev Kirke - er dette en sjælden mulighed for jer, der drømmer om noget helt særligt.

Huset fordeler sig over to etager. I stueplan bydes I velkommen i en rummelig entré med adgang til et praktisk vaskerum samt trappen til førstesalen. Herfra føres I videre ind i et lyst og åbent køkken-alrum med store vinduespartier, der inviterer lyset ind og giver direkte adgang til det solrige havemiljø mod vest. Både køkken-alrum og stue er udstyret med behagelig gulvvarme. Fra stuen er der desuden adgang til en ekstra entré og et gæstetoilet - ligeledes med gulvvarme.

På førstesalen mødes I af imponerende loft til kip og en stor opholdsstue med store Velux-vinduer, der skaber en skøn rumfornemmelse. En charmerende fordelingsgang fører jer videre til et depotrum, et elegant badeværelse med boblebad og en hyggelig repos, der i dag fungerer som hjemmekontor. Etagen rummer også et stort arbejdsværelse samt et lækkert master bedroom med wal-in closet, hvor de store velux partier går igen. Gulvvarmen fortsætter heroppe i badeværelset og arbejdsværelset. Kombinationen af højt til loftet og fritlagte bjælker giver hjemmet et varmt og indbydende udtryk. 

Ejendommen er løbende moderniseret med respekt for husets sjæl. I 2014 blev både tag og vinduer udskiftet, og hele huset fik en indvendig opdatering i forbindelse med ombygningen. I 2022 blev det flotte Kvik-køkken installeret - et funktionelt og æstetisk samlingspunkt i hjemmet. Udendørs kan I nyde en nem og ugeneret have mod vest samt en hyggelig, flisebelagt terrasse med stor, mekanisk markise - perfekt til både afslapning og hyggelige sammenkomster. Med privat indkørsel og en rummelig garage på hele 63 kvadratmeter er der god plads til både hverdag og hobbyliv.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.