På en stille vej i det eftertragtede Svogerslev finder I denne klassiske etplansvilla fra 1972. Ejendommen ligger på en 846 kvm grund og byder på147 kvm bolig godt fordelt med fire værelser, to badeværelser og en stor stue. Herudover får I en carport, et udhus og et skur, som tilsammen giver fine opbevarings- og anvendelsesmuligheder.
Indendørs bliver I budt velkommen i en rummelig og praktisk entré med god plads til både overtøj og sko. Fra entréen er der adgang til boligens første badeværelse samt et værelse. Derudover føres I direkte ind i husets hjerte den store stue, som har et godt lysindfald og direkte udgang til terrasse og have. I åben forbindelse med stuen ligger et større soveværelse.
Fra stuen er der også adgang til det rummelige køkken, som har god bordplads og opbevaring, og i forlængelse heraf et funktionelt bryggers. Afslutningsvis leder en fordelingsgang jer videre til to værelser mere samt boligens andet badeværelse.
Beliggenheden på Enghaven 33 giver jer rolige rammer midt i Svogerslev en lille by kun få kilometer fra Roskilde centrum. Her har I kort afstand til skole, daginstitutioner, idrætsfaciliteter og indkøbsmuligheder. Samtidig er der let adgang til naturskønne områder, herunder Svogerslev Sø og de rekreative Lynghøjsøer, samt Boserupkilen, et nyt natur område mellem Svogerslev og Boserup, som giver adgang til Dømmes Mose, golfbanen og hundeskov.
Alt i alt en bolig med god plads både inde og ude og beliggende i et trygt og velfungerende lokalsamfund.
Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.