Boholtevej 171, 2. tv., 4600 Køge

KOMMENDE NYOPFØRTE LEJLIGHEDER I BOHOLTE KVARTERET

KVARTERET:
I naturgrønne omgivelser bliver der opført nye lejligheder og rækkehuse i bydelen Boholte, i den sydvestlige del af Køge. Hverdagens nødvendigheder ligger alle i bekvem afstand, hvor Boholte Butikscenter byder på flere gode indkøbsmuligheder, ligesom der ligger bager, blomsterbutik og apotek under samme tag. Køge Centrum ligger knap 2,5 km væk, hvor distancen hurtigt tilbagelægges via stisystemer og det grønne område mellem lejlighederne og centrum. I Køge finder du hurtigt rundt i det charmerende handelsliv, det hyggelige cafémiljø og de gode restauranter. I cykelafstand ligger Køge St, hvorfra S-toget kan nås. I bil kan København nås på blot 35 min.

EJENDOMMEN:
Boligen sælges på projektstadie og forventes at stå klar til indflytning i september 2017. Ejendommen kommer til at fremstå i flot arkitektur, hvor enkelthed og rene linjer fungerer som en afdæmpende kontrast til alt det levende og frodige. Samtidig er farver og former afstemt i forhold til de omgivende bygninger, der er en del af områdets historie.
LEJLIGHEDERNE:
Lejlighederne i Pileengen er disponeret indbydende med fokus på funktionalitet i hverdagen. Du kan vælge mellem 2 til 4 værelses lejligheder. Størrelsen på boligerne er mellem 70-111 kvm. I indretningen er der blevet lagt vægt på kvalitet og æstetik, hvor både det praktiske og funktionelle gør det nemt at møblere. Boligerne er yderst velindrettet og indeholder entré, rummelige værelser med indbyggede skabe, og badeværelse med bruseniche med gode vaskefaciliteter. Omdrejningspunktet i de enkelte boliger er det store åbne køkken med spiseafdeling og opholdsstue. Alle elementerne i bad og køkken er i et stilrent design fra Svane Køkkenet. Til lejlighederne hører enten rummelige terrasser eller store altaner, hvor udelivet kan nydes. Altanerne er både dybe og brede med god plads til både havemøbler, krukker og altankasser.

Ejendommen opvarmes med fjernvarme og der er gulvvarme i hele boligen. Endvidere er der installeret genveks-anlæg/ventilation i ejendommen. Læs mere på www.pileengen.dk og download brochuren hvor du blandt andet finder materialelisten på side 18+19.

Velindrettet og spændende lejligheder med beliggenhed i de grønne omgivelser og et minimum af vedligeholdelse.

For spørgsmål kontakt venligst Ejendomsmæglerfirmaet HENSRIK på telefon 70 208 218 eller Estate Køge 33 32 46 00.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.