Skyttevej 20, 4000 Roskilde

FLOT, ISTANDSAT VILLA MED GOD KÆLDER I ROSKILDE VEST

KVARTERET
Med adresse på Skyttevej 20 kan I se frem til en god beliggenhed i Roskilde tæt på bymidten og gågaden. Indenfor én kilometer finder I desuden daginstitution, busstoppested og Sct. Jørgens Skole, og I kan hurtigt cykle til indkøbsmuligheder, Hyrdehøj Skov og vandet.

EJENDOMMEN
I overtager en villa fra 1954, der er placeret på en 700 kvm stor grund. Stueplan breder sig over 103 kvm, og dertil kommer en flot kælder på 76 kvm, som byder på masser af anvendelsesmuligheder.

Ejendommen er renoveret i 2017-2018, hvor huset er forsynet med ny fjernvarmeunit, nye rør til al centralvarme, et BWT-anlæg og en grundvandspumpe. Derudover er alt vand og strøm, herunder el-tavle og stikkontakter, også fra denne periode, og så er der lagt dræn i kælderen. Samtidig kan I se frem til to istandsatte badeværelser samt et renoveret bryggers - alle tre rum med gulvvarme, hvilket I også finder i kælderens gangareal og soveværelset.

I bliver mødt af en utrolig indbydende stue, hvor der falder et lækkert lysindfald over trægulvet. Herfra fører en kort trappe ned i det skønne soveværelse med ovenlysvinduer og en dør ud til haven. Stueplan rummer ligeledes et vinkelformet køkken-alrum med et nydeligt køkken fra 2012.

Fra alrummet stilles den dobbelte terrassedør på vid gab i sommermånederne og udvider således opholdsmiljøet til træterrassen udenfor.

Et badeværelse afrunder stueplan, inden I bevæger jer ned i den lyse kælder med klinkegulv. Her får I endnu et badeværelse, et bryggers og tre disponible rum, hvoraf det ene er så stort, at det sagtens kan deles i to.

Foruden den hævede træterrasse rummer haven endnu et terrassemiljø samt et drivhus, og herude er der mange solrige timer i vente.

Alt i alt en indflytningsklar villa med pragtfulde opholdsrum og en kælder, der udvider boligarealet.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.