Sådan læses tilstands- og el-rapporter


Sådan skal du forstå symboler i tilstandsrapporterne.
I oktober 2020 ændrede Sikkerhedsstyrelsen måden at klassificere bemærkninger på i tilstandsrapporter og elinstallationsrapporter i forbindelse med salg af bolig.
Det betød også et farvel til K1 - K2 - K3 og UN og et goddag til RØDT HUS, GULT HUS, GRÅT HUS & SORT HUS.
Med den nye klassifikation skal det blive nemmere at forstå, navigere og lægge et budget for boligens tilstand.
Så skal du sælge eller købe bolig, vil du her kunne få lidt mere info om den nye mærkning.

Mindre alvorlige skader

Skader, som ikke har nogen indflydelse på bygningsdelen eller bygningens funktion.

Alvorlige skader

Skader ved bygningsdele, som vil medføre at bygningsdeles funktion svigter på længere sigt.

Kritiske skader

Skader på bygningsdelen, som allerede har medført eller vil medføre, at bygningsdelens funktion svigter på kort sigt.
Dette svigt kan medføre eller kan allerede have medført skader på andre bygningsdele.

Mulige skader

Forhold ved bygningsdelen, som bør undersøges nærmere, for at afklare om der er en skade.

3 fakta om rapporter

1. Tilstandsrapporten er ikke lovpligtig, men den er afgørende for, at der kan tegnes ejerskifteforsikring.
2. Personen som udfører tilstandsrapporter, er en uvildig byggesagkyndig. Sælger af boligen bestiller tilstandsrapport hos et forsikringsselskab eller direkte ved en byggesagkyndig.
3. En tilstandsrapport er gyldig i 6 måneder. En el-installationsrapport er gyldig i 12 måneder.

Spørgsmål?

Sidder du med spørgsmål, kan du altid kontakte os pr. telefon eller mail.

Se mere her.